Den 4. december holdt vi workshop i Murra. Det blev både en præsentation af vores forening Amigos de El Doradito og på den anden side de lokale aktører, der repræsenterer foreninger, organisationer og institutioner. Alle de inviterede mødte op, og der var omkring 40 personer foruden os selv. De lokale foreninger var repræsenterede af bl.a. den lokale venskabsforening, som hedder Comité de Hermanamiento Murra-Dinamarca, bondeorganisationen UNAG, der har karakter af en faglig organisation for landmænd, og PROCOCER, der er en form for andelsforening og tager sig af de mere produktions- og forretningsmæssige aspekter. Der var også lokale repræsentanter for skole- og sundhedsvæsnet, og kommunen var repræsenteret ved den nyvalgte borgmester, en ung landmand fra det liberale parti PLC, og et par byrådsmedlemmer og en erfaren funktionær, der står for kommunens udviklingsstrategi, samt en ung mand der står for kommunens miljøarbejde. Den lokale politimester mødte frem, repræsentanter fra flere kirkelige retninger samt et par stykker, der repræsenterede den lokale ungdomsforening og en repræsentant for ligestillingskomiteen. Der var kort sagt et godt og bredt udvalg af de, der er og vil noget i Murra Kommune.
Der var rigtig god respons på vores præsentation og oplæg. Alle var positive og ville gerne samarbejde om nogle konkrete udviklingsprojekter. Alle holdt tale – det tog en del tid; men med Gloria Carrión som ordstyrer og opsamler, lykkedes det at holde mødet indenfor rammerne af den planlagte tid. Alle fortalte fra hver sin position om de problemer og løsninger, som de anså for relevante. På den måde fik vi et rimelig godt billede af nogle kommende samarbejdsparter og de forestillinger og forslag, de har til forbedringer i kommunen.
Læs hele beretningen om turen til Murra og workshoppen her (pdf-dokument med fotos, 2,17 MB).
I aviserne havde vi godt læst om de ulykkelige familier, der så at sige vågnede ved at bjerget faldt ned over deres huse; men det er alligevel noget andet at stå på stedet, gå ind i den tomme stue eller i køkkenet, og med egne øjne se, hvordan komfuret og køkkenbordet ligger begravet under jord. Eller man står i et soveværelse, hvor der mangler en del af både tag og mur. Knuste tallerkner og ødelagt bohave stikker ud af mudderet enkelte steder, og vidner om den overrumpling og uforudsigelighed, hvormed katastrofen rammer.
En del af husene står stadig tomme, for folk hverken tør eller kan vende tilbage og bo i de ødelagte huse. Det står klart for os, hvor forfærdelig og traumatisk en oplevelse det har været, for dem der boede her. Vi taler med et par familier, der er vendt tilbage til deres hjem. De fortæller, at de stadig er bange og ofte tænker på, om der vil komme nye jordskred.
Murra ligger i bunden af en snæver dal, og ved den stejle nedkørsel til byen passerer vi det jordskred, der i en periode betød, at færdsel til og fra Murra var umulig. De lastbiler, der kunne komme frem måtte læsse om, så byen kunne få de allermest nødvendige varer. Nu var vejen blevet gravet fri; men da vi kiggede op, så vi den ene fløj af sundhedscentret stikke ud over kanten på den bjergafsats, den er bygget på. Denne bjergside var blevet hårdt ramt af flere jordskred.
Indsigt i nicaraguansk busdrift
Disse billeder er ikke fra denne regntid, men er taget sidste år i december, hvor Andreas Eriksen og Inge Marie Just besøgte Murra.
De katastroferamte familier i Murra, der har været evakueret forskellige steder, kan nu begynde at vende tilbage til deres ødelagte huse. Men der venter et større arbejde med at reparere og genopbygge husene, så de kan vende tilbage til et mere normalt liv.
