
Nyryddet areal, der skal tilplantes med 2 manzanas kaffe (=1,4 ha). Foto: Denis Blandón.
Udover rydningen af det nye areal (hvor alle de gamle store træer har fået lov til at blive stående som skyggetræer), består forberedelserne i at lave en planteskole. Her er sået ialt 16.000 frø, der skal blive til 3500 af Bourbon-varieteten, resten af Caturra. Udover de 3500 af hver varietet, der skal plantes ud i de to nye manzanas, skal resten af Caturra-planterne fordeles indenfor de eksisterende 7 manzanas, hvor der er mange “huller” i fordelingen af planter.
Vores lokale administrator Denis Blandón har sendt os disse billeder fra arbejdet med såbedet, hvor frøene blev sået for ca. 14 dage siden:

Jorden i såbedet jævnes ud. Foto: Denis Blandón.

Der laves riller i jorden til frøene. Foto: Denis Blandón.

Kaffefrøene sås ud. Foto: Denis Blandón.
