Forside

  • Højlandskaffe
    Højlandskaffe
    Kaffe, som dyrkes på traditionel vis i højlandet, gror under skygge, hvilket betyder at man lader en del store træer stå, så kaffen modnes langsomt og får en bedre kvalitet. Det betyder også at en høj biodiversitet forbliver intakt...
  • Højlandsregnskov
    Højlandsregnskov
    På fincaen udgøres over halvdelen af arealet af intakt primærskov, en flot naturlig bjergregnskov med mange meget store træer, høje ranke træer med stor diameter...
  • Mennesker
    Mennesker
    De lokale folk, der arbejder i kaffeplantagen får den overenskomstmæssige løn i Nicaragua og har ordentlige arbejdsforhold...
  • Fremtiden
    Fremtiden
    Anpartsselskabet har mange ideer til udvikling af kaffeplantagen. Først og fremmest skal der...
  • Bestil kaffe
    Bestil kaffe
    Café El|Doradito fås i forskellige ristninger (mørk- eller mellemristet) og formaling (til stempelkande, filter, espresso), eller du kan bestille hele bønner og male kaffen selv. Kaffen leveres i poser á 250 g, 500 g eller 1 kg.

 
Café El|Doradito er en kaffe, som kommer fra en danskejet kaffeplantage (finca) i det nordlige Nicaragua. Fincaen ejes af Finca El|Doradito ApS. som blev dannet i 2007.

Fincaen består af to arealer, som ligger omkring 4 km fra hinanden. Det ene stykke på ca. 60 ha er intakt højlandsregnskov. Det andet er på 50 ha, hvoraf 7 ha er plantet til med kaffe. I kaffeplantagen dyrker vi vores egen kvalitetskaffe og bidrager samtidig til at bevare en flot højlandsregnskov. Der er det særlige ved kaffe, som dyrkes på traditionel vis i højlandet, at planterne gror under skygge, hvilket betyder at man lader en del store træer stå, så kaffen modnes langsomt og får en bedre kvalitet. Det betyder også, at en høj biodiversitet forbliver intakt – altså at mange dyre- og plantearter kan leve i kaffefincaen. Det er et af de få områder, hvor produktion og naturbevarelse går hånd i hånd.

I juni 2008 dannedes som en “udløber” af anpartsselskabets aktiviteter Venskabsforeningen Amigos de El Doradito, der udfører sociale projekter i Murra Kommune (hvor El Doradito ligger), og som har sin egen hjemmeside.

Bjergregnskoven i El Doradito. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen.
Bjergregnskoven i El Doradito.