Vores forvalter på farmen, Denis Blandón, har sendt os disse nye fotos af arbejdet med kaffen.

Et kig ind i plantagen. På skråningen i baggrunden til højre er en del af de ældste kaffeplanter beskåret. Foto: Denis Blandón.

En af de nyligt beskårne kaffeplanter. Samtidig med beskæringen er der dannet en lille terasse omkring hver plante. Her skal senere gødes. Af de ny skud vil kun ét få lov til at udvikle sig - det skud som udvikler sig bedst. Foto: Denis Blandón.

Formanden i marken, don Cándido Moreno, viser nogle kaffeplanter, som strutter af vækst og sundhed. Foto: Denis Blandón.

Planteskolen med de nye kaffeplanter, som er klar til at blive plantet ud om nogle måneder. Foto: Denis Blandón.
