
Finca El*Doradito deltager i Dansk Kaffe Netværks landsdækkende begivenhed ‘Kaffens Dag‘, som afholdes den 7. november 2009.
Der bliver en række arrangementer landet over, og vi har valgt at stille op med en café-præsentation på Café Kridt i Aabenraa, hvor vi vil præsentere vores kaffe, og være til stede og fortælle om hele projektet, anpartsforeningen, miljø-engagementet – og det sociale (via venskabsforeningen). Som blikfang har vi fået fremstillet et par plakater med fotos fra fincaen.
Alle er velkomne!
Sted: Café Kridt, Storegade 22, 6200 Aabenraa.
Tid: kl. 13-14 og kl. 19-20.
