En gruppe af anpartshaverne i Finca El*Doradito har netop været på besøg på fincaen, og vi var vidner til, at høsten er gået i gang tidligt i år. Sidste år startede høsten først lige efter 1. december (hvor der var overmodne bær, som faldt af buskene), men i år er de første plukkere sat tidligere i gang, så der hele tiden plukkes, hvor der er modne bønner.
Når vi kørte rundt i Nicaragua sås ligeledes, at kaffe-tørmøllerne allerede var godt i gang med at tørre kaffe.
Vi besigtede også de nytilplantede arealer på fincaen, og mødte arbejdsholdet, som var ved at plante de sidste nye planter fra planteskolen ud i terrænet. Desuden besigtede og vurderede vi de forskellige alternativer, som har været i spil til placering af et hus på fincaen.
Flere billeder fra besøget ses i galleriet (klik her).

