06/10/2011 kl. 09:45 af Kirsten Hansen

Inger-Marie Just, næstformand i Amigos de El Doradito, byder velkommen. Foto: Søren Sommer.
Den 3. oktober 2011 om aftenen havde en lille gruppe Nicaragua-interesserede et meget interessant møde med Gloria Carrión, som på vej til bogmessen i Frankfurt kom på lynvisit i Danmark, bl.a. for at deltage i den Dansk-Nicaraguanske Skype-Gudstjeneste i Haldum Kirke den 2. oktober.

Gloria fortæller. Foto: Søren Sommer.
Gloria indledte med at fortælle lidt om sin baggrund og specielt om projektet ”
Libros para niños” (Bøger for børn), som hun blev ansvarlig for i Nicaragua for 1½ år siden, og som er årsagen til hendes deltagelse i bogmessen i Tyskland.
Derefter blev der spurgt en del til den aktuelle politiske situation i Nicaragua, specielt fordi der skal være valg i starten af november. Gloria forklarede meget levende om sin opfattelse af, hvad der foregår og hvorfor – og om, hvordan folk forsøger at leve med de betingelser, der nu engang er.

Den lille gruppe mødedeltagere. Foto: Søren Sommer.
Tags: danmark, sociale_forhold, u-land
I kategori: Amigos