Status

Efter 15 år:

  • Vi har opnået at bevare mere end 100 ha regnskov med al den biodiversitet, der knytter sig til skoven.

Lysindfald i regnskoven.

  • Vi har fået renoveret kaffeplantagen, dvs. de ca. 25.000 kaffeplanter er fornyet og plantet langs højdekurvene, så der med tiden opstår en terrasse. Dette vil medføre, at arbejdet i den meget skrånende plantage bliver lettere.
  • Vi arbejder konstant med at forbedre de interne transportveje i plantagen for at lette bl.a. det tunge arbejde i høsttiden med at bære sækkene med kaffebær hen til vådmøllen.
  • Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre kaffens kvalitet i processen fra kaffebærrene er plukket til de leveres fortørrede til videre forarbejdning.
  • Vi har fået bygget et hus med overnatningskapacitet til op mod 8 personer, et køkken, et opholdsrum, samt ydmyge toilet- og badeforhold.