Comité Amigos de Dinamarca holder møde på skolen i Murra. Foto: Jesper Frandsen.

Den vil fremover være vores forbin­del­ses­led mellem Murra og Danmark.

Komiteen består af en række nøgle­per­so­ner, der alle har vigtige poster i civil­sam­fun­det i Murra Kommune.

Formand er José Santiago Fajardo, som repræ­sen­te­rer Under­vis­nings­mini­ste­riet i Murra.

Gruppen har allerede lavet et projekt med Gloria Carrión ved­rø­rende et børne­bib­lio­tek på skolen og således vist deres due­lig­hed.

Sammen med os vil de gerne lave en inter­net­café. I dag er inter­nettet et redskab, der for de fleste i den udvik­lede del af ver­den er en uund­vær­lig del af hver­da­gen. Også i Nica­ra­gua har en stadig stigende del af befolk­nin­gen adgang til inter­nettet, og ikke mindst i under­vis­nin­gen er det vigtigt at denne kanal til infor­ma­tion er til­gæn­ge­lig. Det behø­ver ikke nød­ven­dig­vis at foregå fra en per­son­lig com­pu­ter, som vi er vant til i vesten, men brugen af offent­lige inter­net­cafeer er meget udbredt i alle større og mange mindre byer. Murra er imid­ler­tid én af de meget få kom­mu­ner i Nica­ra­gua, hvor befolk­nin­gen ikke har adgang til inter­nettet, og Comité Amigos de Dina­marca prio­ri­te­rer opret­tel­sen af en inter­net­café meget højt. De planer har Amigos arbejdet med før uden held; men den tidligere gruppe havde måske ikke de kon­tak­ter og kom­pe­ten­cer, der skal til for at få sådan et projekt stablet på benene. Det har denne gruppe.

De har sendt os en meget grundig og gennem­ar­bej­det ansøg­ning, som Amigos på sidste besty­rel­ses­møde beslut­tede at imøde­komme (se ansøg­nin­gen her: klik for download).

Desværre har fore­nin­gen kun mulig­hed for umid­del­bart at støtte ansøg­nin­gen med et begræn­set beløb på ca. 10.000 kr. Der­for vil vi gerne opfordre vore med­lem­mer og andre interes­se­rede til at støtte pro­jek­tet med et beløb – stort eller småt.

Du kan støtte på ved at indbetale et støtte­be­løb på vores konto i Merkur Bank 8401 1094384 (de fire første cifre er bankens regi­stre­rings­nummer). Støtte­ind­be­ta­lin­gen må gerne være mærket ”inter­net­café”. Husk at opgive navn og adresse, og om du vil nævnes som bidrag­yder på hjemme­siden.

Comité Amigos de Dina­marca finan­sie­rer natur­lig­vis selv en del af pro­jek­tet, som det frem­går af ansøg­nin­gen.

De perso­ner, der sidder i komi­teen, er aktive på mange for­skel­lige fronter i Murra, og med støtten for­plig­ter de sig sam­ti­dig til at sende nyhe­der, histo­rier, fotos osv. På den måde kan de holde os ajour med, hvad der sker i det område, vi alle har interesse for.

Inger-Marie Just, næstformand i Amigos de El Doradito, byder velkommen. Foto: Søren Sommer.

Gloria fortæller. Foto: Søren Sommer.

Derefter blev der spurgt en del til den aktuelle politiske situation i Nicaragua, specielt fordi der skal være valg i starten af november. Gloria forklarede meget levende om sin opfattelse af, hvad der foregår og hvorfor – og om, hvordan folk forsøger at leve med de betingelser, der nu engang er.

Den lille gruppe mødedeltagere. Foto: Søren Sommer.

Privatsektorprogrammet, som har kørt i nogle år, betegnes som en succes, som har bidraget til at skabe vækst og arbejdspladser, ifølge ambassadøren. Dette program vil fortsætte.

Omlægningen af støtten sker delvist som en reaktion på hvad mange opfatter som udemokratiske tilstande i landet. Visse kredse har tolket nedskæringerne som, at der er indledt en tilbagetrækningsproces, men “Danmark har klart givet udtryk for, at vi fortsat ønsker at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og udvikling af demokratiet i Nicaragua. Havde vi taget en beslutning om at være på vej ud, ville vi ikke have lagt så stort et arbejde i omlægningen“, siger Søren Vøhtz i interviewet.

Omlægningen sker som en reaktion på den politiske situation, hvor det regerende sandinistparti i stigende grad har politiseret de statslige institutioner, og hvor der blandt NGOer er en stærk kritik af demokratiets vilkår, særligt efter kommunalvalget i 2007. Her blev to af oppositionens partier udelukket fra at deltage i valget, og regeringen fjernede muligheden for, at internationale valgobservatører kunne være til stede.

Mange andre af donor-landene, som traditionelt har støttet Nicaragua, har ligesom Danmark valgt at skære i støtten eller helt lukke ned eller indefryse den del, der har været budgetstøtte. Bl.a. har USA lukket for midlerne fra den såkaldte milleniumfond. Læs mere på U-landsnyt.dk.

I aviserne havde vi godt læst om de ulykkelige familier, der så at sige vågnede ved at bjerget faldt ned over deres huse; men det er alligevel noget andet at stå på stedet, gå ind i den tomme stue eller i køkkenet, og med egne øjne se, hvordan komfuret og køkkenbordet ligger begravet under jord. Eller man står i et soveværelse, hvor der mangler en del af både tag og mur. Knuste tallerkner og ødelagt bohave stikker ud af mudderet enkelte steder, og vidner om den overrumpling og uforudsigelighed, hvormed katastrofen rammer.

En del af husene står stadig tomme, for folk hverken tør eller kan vende tilbage og bo i de ødelagte huse. Det står klart for os, hvor forfærdelig og traumatisk en oplevelse det har været, for dem der boede her. Vi taler med et par familier, der er vendt tilbage til deres hjem. De fortæller, at de stadig er bange og ofte tænker på, om der vil komme nye jordskred.

Går man rundt i Murra, ser man overalt stejle gader og stier, der fører op til huse, der er bygget på bjergskråningen på en smal afsats. I mange tilfælde hviler en del af huset på stolper ud over kanten. Man skal ikke lide af højdeskræk, hvis man vil bo her!

Læs hele beretningen om turen til Murra her (pdf-dokument med fotos, 2,17 MB).

Amigos de Dinamarca. Andreas Eriksen har via en mobiltelefon været i kontakt med folk i nødhjælpskomiteen i Murra. De fortæller, at vores hjælp har vakt stor glæde og taknemmelighed, og man har dannet en lokal venskabsforening, Amigos de Dinamarca (Danmarks Venner). Foreningen er sammensat af forskellige organisationer og kirker i Murra. Man har allerede holdt møde, hvor det er blevet diskuteret, hvordan foreningen skal arbejde, og hvilke projekter den kan være med til at udvikle.
Det er naturligvis en reaktion, som vores forening er glad for. Det lover godt for et lokalt engagement i det fremtidige samarbejde og for den workshop, vi planlægger i øjeblikket.

Workshop i Murra og fremtidsplaner. I november tager Jørgen Peter Kjeldsen og undertegnede til Murra for at lave forskellige opgaver, og i løbet af den første uge i december afholder vi en workshop i Murra. Vi gør det i samarbejde med Andreas Eriksen, som har ordnet det praktiske med nødhjælpen til Murra og Gloria Carrión, den tidligere koordinator for Mellemfolkeligt Samvirke i Mellemamerika. Hun er trådt ind i arbejdet omkring El Doradito, hvor hun er en nøgleperson både for anpartsselskabet og for venskabsforeningen med et stort og nyttigt netværk i Nicaragua.
Den omtalte workshop i Murra er på en måde foreningens entré i området. Her vil vi præsentere Amigos de El Doradito, fortælle hvem vi er, og hvad foreningen vil i Murra. Foreningens formål beskriver nogle konkrete områder og opgaver, som vi gerne vil arbejde med og yde støtte til i samarbejde med lokale kræfter (se formål og vedtægter).
Workshoppen skal gerne blive et møde med nogle af de lokale kræfter som f.eks. repræsentanter for kommunen, den lokale bondeorganisation og kirken, samt repræsentanter for uddannelse og sundhed, kvindeorganisationer osv. Det skal give os et billede af, hvilke ressourcer der er til stede i området, som vi kan bygge noget fremtidigt arbejde op med. Forhåbentlig kan workshoppen føre til nogle forpligtende samarbejdsaftaler.
Resultatet af workshoppen skal gerne være, at vi straks kan begynde på den første etape i arbejdet, som er en grundig forundersøgelse. Den skal afklare, hvilke behov der er, hvilke prioriteringer lokalbefolkningen har, og hvilke ressourcer der er til stede.
Forundersøgelsen giver os et redskab og nogle retningslinier til det fremtidige arbejde. Med forundersøgelsen i hånden kan vi forhåbentlig på sigt udarbejde større projektbeskrivelser og søge støtte til at gennemføre dem, hos forskellige fonde og hos Danida.

(Billederne vi viser her er fra et tidligere besøg i området, januar 2007).

Ja, hvorfor ikke? Til trods for at der i løbet af den samme årrække er konstateret en ganske imponerende vækst, og Verdensbanken derfor kan erklære sig tilfreds med effekterne af støtten til Nicaragua – væksten kan illustreres med, at bruttonationalproduktet var på 340 $ pr. indbygger i 1990, stigende til 1092 $ i 2006 – har det ifølge Sven Gårn ikke haft en større afsmittende effekt på Nicaraguas fattigste befolkning, bl.a. fordi at en god del af de mange bistandsmillioner er blevet brugt til at redde Nicaraguas finansielle overklasse ud af en selvskabt spekulationskrise. Verdensbankens program ville skabe en markedsøkonomi baseret på rige erhvervsfolk organiseret i aktieselskaber, fremfor på bønder og håndværkere organiseret i andelselskaber. “Det man havde at arbejde med, var en samling halvfeudale godsejere, der havde næret deres uvirkelige drømme om hævn og klassehad igennem ti års eksil i Miami, og en bande ikke-længere-særligt-idealistiske statsfunktionærer, der havde mishandlet økonomien under 10 års sandinistisk styre. For at få disse grupper til sammen at indtage deres rolle i et lovstyret, globaliseret, markedsreguleret verdensbanksdemokratur krævede det en milliardbestikkelse og en gennemkorrupt privatisering af statens vigtigste aktiver, og det gennemførte man. Og man måtte redde denne vordende klasse fra af at begå selvmord gennem en korrupt finans-krise, der ville have knust ethvert borgerskabs vigtigste institutioner, dets banker, inden klassen overhovedet havde nået at konsolidere sig. Pris: 2,4 milliarder.”

Ifølge regnestykket i Sven Gårns indlæg har der af teoretiske 60 dollars om måneden til hver nicaraguansk familie (hvis man forestillede sig, at udviklingshjælpen var blevet fordelt ligeligt) kun været 8 dollars at gøre godt med. Men dertil kommer 20 fra NGOerne. Så en af pointerne er, at NGOerne spiller en meget stor rolle i mange af landets fattige distrikter, så stor, “at de reelt har sat staten i skyggen…”
Sven Gårn nævner nogle eksempler på, at NGOernes arbejde har haft en vis gennemslagskraft, på trods af at de har arbejdet stik imod den officielle verdensbank-kurs. Et af eksemplerne (som måske interesserer læserne af denne blog mest) er de NGOer, der arbejder med Fair Trade, og som “har finansieret opbygningen af et konsortium af kooperativer (andelsseskaber), der samler 6-7.000 bønder og i 2005 eksporterede 15% af landets kaffe. 3.000 af dem producerer økologisk kaffe, og de står for 90% af Nicaraguas eksport af økologisk kaffe. Dele af kooperativbevægelsen har således udviklet væsentlig markedstilstedeværelse og rentabilitet – så væsentlig, at mange donorer i “verdenssamfundet” endda er blevet tvunget til at forlade 90ernes ideologiske skræk for ordet kooperativ, og nu gerne vil finansiere dem.”

Jeg vil opfordre til, at man læser argumenterne selv, hvis man interesserer sig for Nicaragua og for udviklingspolitik. En del af formuleringerne kan måske virke lettere bombastiske, og jeg tør ikke udtale mig om regneeksemplernes gyldighed. Men indlægget er under alle omstændigheder tankevækkende – hvilket i det hele taget gælder hele Svens blog, som netop er karakteriseret ved at indeholde lange gennemarbejdede reflekterende indlæg, fremfor de korte blogindlæg præget af stemninger og øjebliksbilleder, som er det typiske i størstedelen af “blogosfæren”…
Sven Gårn er en (meget velskrivende!) journalist, som bor i Managua og arbejder for bl.a. Mellemamerika-komiteen.