Kaffe i kanten af tågeskoven, Finca El Jaguar, Jinotega, Nicaragua. Fra vort besøg i juli 2009.

Finca El Jaguar har siden vort projekt med Finca El*Doradito blev udtænkt været en af hovedkilderne til inspiration.
Fincaen er på ca. 100 ha, hvoraf de 20 ha er kaffe, resten er intakt tågeskov, beskyttet som privat reservat (anerkendt af det nicaraguanske miljøministerium).
Ejerne, Lili og Georges Duriaux–Chavarría, er stærkt engagerede i naturbeskyttelse, men vil naturligvis også gerne kunne dyrke en god kaffe.
På grund af de klimatiske forhold i området hvor fincaen ligger, er El Jaguar dækket af tåge nogle timer hver dag – og mange gange hele dagen. Lysintensiteten og fugtigheden tillader derfor ikke, at kaffen dyrkes under skyggetræer – ialfald ikke med et særligt stort skyggeareal. Derfor kan kaffen ikke certificeres under den i Amerika meget eftertragtede “Bird-Friendly” certificering (administreret af Smithsonian National Zoo). For meget skygge omkring kaffeplanterne ville betyde store problemer med svampesygdomme og formindsket udbytte.
I stedet har man på El Jaguar valgt at lade 80% af ejendommen ligge som skovreservat. Desuden indbyder Lili og Georges aktivt til, at eksempelvis biologi-studerende kan komme og lave feltstudier af biodiversiteten på fincaen, og der har de sidste 10 år foregået masser af spændende studier, som bl.a. har ført til, at området af BirdLife International er udpeget som Important Bird Area (én af 33).
Fincaen fungerer også som et (lille) hotel/økolodge, med to komfortable hytter og særdeles personlig betjening. Det er ikke noget masseturisme-sted, og det er absolut nødvendigt at reservere i forvejen. Til gengæld kan man være sikker på en engageret rundvisning og information om alle aspekter af kaffedyrkningen og naturbeskyttelsen.
Fincaen er certificeret efter Rainforest Alliance-programmet. I modsætning til hvad mange tror, er en Rainforest Alliance-certificering ikke ensbetydende med økologi, og på El Jaguar har man faktisk netop forladt den økologiske certificering, fordi det i praksis er meget vanskeligt at tilføre kaffen tilstrækkelig næring, hvis man dyrker efter rent økologiske principper.
I artiklen nævner Julie, at der i øjeblikket er mange kaffedyrkere i Nicaragua, som opgiver økologien, fordi kravene er blevet skærpet. Hun lover også at bringe mere information om emnet i en kommende blog-artikel.
På Coffee & Conservation er der en samlet oversigt over de fleste af de gængse certificeringsordninger (i USA).

Jeg fornemmer klart, at vi i Finca El*Doradito kommer til at forholde os til nogle af de samme problemstillinger, som man har måttet konfrontere på El Jaguar, både hvad angår proportionen af skyggedække over kaffen og økologi eller ikke økologi. Deres tilgang til turisme minder også om det, vi efterstræber. Jeg er sikker på, at El Jaguar også i fremtiden vil kunne inspirere os – og andre ligesindede – og det er herligt at en så læst hjemmeside som Coffee & Conservation har valgt at sætte fokus på dette fine sted.

Nyryddet areal, der skal tilplantes med 2 manzanas kaffe (=1,4 ha). Foto: Denis Blandón.

Jorden i såbedet jævnes ud. Foto: Denis Blandón.

Der laves riller i jorden til frøene. Foto: Denis Blandón.

Kaffefrøene sås ud. Foto: Denis Blandón.

Black-and-white Warbler, eller på dansk Sorthvid Sanger, er repræsentant for de amerikanske sangere, som der findes mange af, der trækker til kaffedyrkningsområderne i Mellemamerikas bjergskove. Mange af disse er mere kraftigt tegnede end de europæiske sangere (som indtager samme økologiske niche, men iøvrigt er de ikke beslægtede). De fleste af de amerikanske har også flotte farver, men i mangel på farver har Black-and-white Warbler til gengæld en flot zebra-stribet sorthvid fjerdragt, og en charmerende opførsel, idet den som en Spætmejse kan hoppe rundt allevegne i træerne, med hovedet ned eller op, på undersiden af grenene osv.

Black-and-white Warbler er mange steder endnu ret talrig på overvintringspladserne, som strækker sig over hele Mellemamerika og Caribien samt det nordligste Sydamerika, selv om overvågning på ynglepladserne i Nordamerika viser en vedvarende tilbagegang for arten. I historien på Coffee & Conservation fortælles, at undersøgelser med ringmærkning har vist, at hele 40% af sangerne vender tilbage til samme kaffefarm, hvor de én gang har overvintret. Det finder jeg ganske imponerende, i betragtning af at mange småfugle i denne størrelse har en meget kort levetid, men det understreger, at trækfugle er afhængige af at finde en intakt habitat, når de vender tilbage for at overvintre. Derfor er kaffefarme med mange skyggetræer af stor betydning for arter som Black-and-white Warbler.

(Fuglen på billedet er fotograferet på Cuba, men som nævnt er det altså også en art, jeg har set mange af på vores Finca El*Doradito).

Kalenderen er tilgængelig som .pdf-fil, som kan downloades her. Bemærk: det er en ret stor fil (25 MB), og den vil derfor tage lidt tid om at downloade. Man kan derefter selv udprinte filen, hvis det ønskes. Det bedste resultat fås, hvis man har adgang til en printer der kan printe til kanten af papiret.

Folderen er rettet mod nordamerikanske forhold, hvor der trods alt eksisterer en mærkningsordning for “Bird friendly” kaffe, men giver iøvrigt praktiske anvisninger på, fra hvilke områder der er størst garanti for, at kaffen er dyrket fuglevenligt – og mellem de seks lande, der er fremhævet, er selvfølgelig Nicaragua.

Til gengæld nævnes Costa Rica, Brasilien og Colombia som lande, der bør undgås (hvilket ikke skal forstås sådan, at der ikke dyrkes skyggekaffe i disse lande, det er blot ikke særligt almindeligt, og man bør sikre sig at det er tilfældet, hvis man køber kaffe derfra og gerne vil have god samvittighed)…

En helt ny, endnu ikke publiceret videnskabelig undersøgelse fra Mexico viser, at selvom kaffeplanten er selvbestøvende, giver det et større udbytte, hvis der er mange bestøvende insekter i kaffeplantagen. Og mange bestøvende insekter får man i en skyggekaffe-plantage med et stor antal forskellige arter af skyggetræer.

Undersøgelsen bliver publiceret i næste nummer af tidsskriftet Agriculture, Ecosystems and Environment.

Det hævdes ofte, at skyggekaffe giver lavere udbytte end “konventionel” solkaffe, men i denne undersøgelse viste det modsatte sig at være tilfældet. Mere skygge og især større diversitet i artsudvalget af skyggetræer befordrede større diversitet iblandt bestøvende insekter, hvilket i sidste ende førte til større frugtsætning og større udbytte.

Selvom artiklen endnu ikke er publiceret, refereres den her på portalen Coffee & Conservation som “in press”. Jeg har også skaffet mig en kopi af artiklen, og hvis der blandt læserne skulle være nogen med større interesse i emnet, så sender jeg den gerne som .pdf-fil.

Den 6.-7. juli var Kjeld B. Nielsen fra direktionen og hans familie på besøg i Murra, hvor de sammen med Andreas Eriksen besigtigede og opmålte den finca, som vi for øjeblikket betragter som en god kandidat til vort opkøb. Nye billeder fra turen og strabadserne under opmålingen er lagt i galleriet her.

Besøget forstærkede vort indtryk af en smuk finca, som indeholder de grundlæggende naturmæssige og logistiske kvaliteter:

• Den ligger ved den landevej, som er hovedfærdselsåren i området (for kaffe og tømmer).
• Der er en god højde i det potentielle kaffeområde (over 3500 fod). Der er mulighed for at opnå kvaliteten Segovia SHB (strictly hard bean), som rangerer højere end SHG (strictly high grown).
• Der er vand, som kan “løbe op” til det naturlige “vaske-område” (beneficio húmedo).
• Der er et nogenlunde plant område (ved det nuværende hus), som er naturligt for yderligere bygninger og “beneficio“.
• Der er mange træer – og man kan se dem fra det nuværende hus.
• Det er et stort område (1 km²), som giver mulighed for mange forskellige aktiviteter og afgrøder.

Den nuværende kaffe på fincaen er ikke noget at råbe hurra for. Men det er meget typisk for området, at kaffeplantagerne er præget af ringe investeringer og planløshed. Vi skal selv opbygge en kaffeplantage med kaffe i terrasser, større tæthed, rigtige skyggetræer og en mere tilpasset variant. Imens kan vi stadig høste i den gamle plantage.

Vi har afgivet et købstilbud på denne finca og afventer nu ejerens tilbagemelding.

Selva Negra er en stor kaffefinca i Matagalpa-regionen i Nicaragua. Faktisk så skulle det være hele Mellemamerikas største økologiske kaffefinca, så vidt jeg ved – med omkring 400 hektar kaffe i produktion, så vidt jeg husker…

For alle, som aflægger Nicaragua et besøg, kan et ophold på Selva Negra anbefales – stedet har også et større “øko-hotel” (hvor flere af hytterne dog har set bedre dage). Det er et godt udgangspunkt for udforskning af kaffedyrknings-zonen, og så er det en meget flot drevet kaffe, som med rette er verdensberømt for den optimale håndtering af skygge på fincaen. Selva Negra er en af de få nicaraguanske fincaer, som virkeligt har formået at skabe et “brand“.

På deres hjemmeside kan man læse en del om skyggekaffe, bl.a. definitioner af forskellige “grader” af skygge, fra det rustikke, hvor skovens oprindelige høje træer bliver stående, til den meget manipulerede skygge med indførte træarter som hvert år beskæres og skyggen nøje kontrolleres.
Siden er på engelsk!

Fire gange om året udsender Selva Negra et nyhedsbrev, og i det nyeste fortælles om, hvordan tidligere ryddede områder klargøres og omlægges til skyggekaffe – en proces, som ikke er helt så ligetil, som det måtte lyde. Der tages udgangspunkt i et konkret tilfælde, hvor man i 1995 begyndte at omlægge et græsningsområde til kaffeplantage – og det berettes, at processen endnu ikke er tilendebragt, fordi det tager lang til at tilføre næring til jord, som én gang har været udpint. Læs selv og se, hvad det er for en type udfordringer, der venter os når vi kommer i gang med at dyrke kaffe på Finca El*Doradito!