“Vi arbejder med flere forskellige sorter af kaffe, og vi tror på, at folk kommer til at interessere sig meget mere for disse mange sorter og deres nuancer – lidt ligesom man gør med de forskellige druesorter i vindyrkning”.

Artiklen kommer også ind på vore planer om husbyggeri på fincaen – og med tiden økohotel…

“denne arabica skal drikkes netop uden mælk. Eller sukker for den sags skyld. For sin egen smags skyld. Og i begrænsede mængder. For stærk er den, men ikke bitter, faktisk en anelse sødlig”.

Thomas Remmer fra kaffeagenterne.dk pakker de første sække El*Doradito-kaffe ud.

Kaffen blev denne høst forarbejdet hos tørmøllen “Beneficio Las Segovias” i Ocotal, hovedstaden i departementet Nueva Segovia, hvor Finca El*Doradito ligger (ca. 100 km øst for Ocotal). Dermed har transporten fra fincaen til møllen været længere end sidste høst (hvor forarbejdningen skete i El Jícaro), men til gengæld er denne tørmølle mere professionel. Beneficio Las Segovias praler af at have stået for forarbejdningen af næsten halvdelen af den vindende kaffe i de årlige “Cup of Excellence” (Taza de Excelencia)-konkurrencer, og i 2010 stod de for 17 af 27 deltagere, inkl. førstepladsen. Det er ikke ensbetydende med, at vores kaffe med et slag når vinder-kvalitet, men det er i al fald tydeligt ved åbning af sækkene, at kaffen fremtræder meget ren, ensartet, og med en indbydende frisk duft.

Næste skridt mod det endelige produkt er ristningen, og mine egne ikke-professionelle første forsøg med en Gene Cafe 300 grams rister viser, at denne årgang skal have lidt længere ristetid end sidste års høst – til gengæld er smagen også bedre! Og en himmelsk kaffeduft breder sig i lokalet…

I løbet af næste uge når de første poser frem til aftagerne.

Sorterne er Maragogype, Típica, Borbón & Caturra. Prøverne, som vi havde fået Kaffeagenterne til at riste, var sendt i forvejen, mens vi venter på at hele høsten kommer til Danmark.
Det var interessant at smage hvor forskellige de fire sorter smagte. Thomas Remmer fra Kaffeagenterne havde givet følgende kommentarer til sorternes smagsnoter:

De har alle noter af chokolade, sirup og lav syrlighed. Borbón er mere fyldig, nærmest tobaksagtig i smagen. Caturra er sød og let. Maragogype har god fylde, mere tør i smagen… karamel. Típica er let og ren.
Kort fortalt er Borbón og Maragogype de fyldigere af kafferne og Típica samt Caturra lidt lettere, men mere ren i smagen.

På generalforsamlingen var vi enige om, at især Borbón var atypisk i forhold til sædvanlige Nicaraguanske kaffer man kender, men spændende med den mørke søde karakter! Vi prøvede også at mixe de forskellige typer, og blandingen Borbón/Típica/Caturra var en rigtig lækker smagsoplevelse.
Det bliver endnu mere spændende om nogle år, hvor vi har så stor volumen i høsten, at vi kan begynde at holde sorterne adskilt under plukningen i større omfang!

Se flere fotos fra kaffesmagningen og generalforsamlingen i galleriet her.

Kaffe i kanten af tågeskoven, Finca El Jaguar, Jinotega, Nicaragua. Fra vort besøg i juli 2009.

Finca El Jaguar har siden vort projekt med Finca El*Doradito blev udtænkt været en af hovedkilderne til inspiration.
Fincaen er på ca. 100 ha, hvoraf de 20 ha er kaffe, resten er intakt tågeskov, beskyttet som privat reservat (anerkendt af det nicaraguanske miljøministerium).
Ejerne, Lili og Georges Duriaux–Chavarría, er stærkt engagerede i naturbeskyttelse, men vil naturligvis også gerne kunne dyrke en god kaffe.
På grund af de klimatiske forhold i området hvor fincaen ligger, er El Jaguar dækket af tåge nogle timer hver dag – og mange gange hele dagen. Lysintensiteten og fugtigheden tillader derfor ikke, at kaffen dyrkes under skyggetræer – ialfald ikke med et særligt stort skyggeareal. Derfor kan kaffen ikke certificeres under den i Amerika meget eftertragtede “Bird-Friendly” certificering (administreret af Smithsonian National Zoo). For meget skygge omkring kaffeplanterne ville betyde store problemer med svampesygdomme og formindsket udbytte.
I stedet har man på El Jaguar valgt at lade 80% af ejendommen ligge som skovreservat. Desuden indbyder Lili og Georges aktivt til, at eksempelvis biologi-studerende kan komme og lave feltstudier af biodiversiteten på fincaen, og der har de sidste 10 år foregået masser af spændende studier, som bl.a. har ført til, at området af BirdLife International er udpeget som Important Bird Area (én af 33).
Fincaen fungerer også som et (lille) hotel/økolodge, med to komfortable hytter og særdeles personlig betjening. Det er ikke noget masseturisme-sted, og det er absolut nødvendigt at reservere i forvejen. Til gengæld kan man være sikker på en engageret rundvisning og information om alle aspekter af kaffedyrkningen og naturbeskyttelsen.
Fincaen er certificeret efter Rainforest Alliance-programmet. I modsætning til hvad mange tror, er en Rainforest Alliance-certificering ikke ensbetydende med økologi, og på El Jaguar har man faktisk netop forladt den økologiske certificering, fordi det i praksis er meget vanskeligt at tilføre kaffen tilstrækkelig næring, hvis man dyrker efter rent økologiske principper.
I artiklen nævner Julie, at der i øjeblikket er mange kaffedyrkere i Nicaragua, som opgiver økologien, fordi kravene er blevet skærpet. Hun lover også at bringe mere information om emnet i en kommende blog-artikel.
På Coffee & Conservation er der en samlet oversigt over de fleste af de gængse certificeringsordninger (i USA).

Jeg fornemmer klart, at vi i Finca El*Doradito kommer til at forholde os til nogle af de samme problemstillinger, som man har måttet konfrontere på El Jaguar, både hvad angår proportionen af skyggedække over kaffen og økologi eller ikke økologi. Deres tilgang til turisme minder også om det, vi efterstræber. Jeg er sikker på, at El Jaguar også i fremtiden vil kunne inspirere os – og andre ligesindede – og det er herligt at en så læst hjemmeside som Coffee & Conservation har valgt at sætte fokus på dette fine sted.

Ansvaret for dette arbejde har Denis Blandón, der er agronom og selv bor i El Doradito, hvor han har sin egen finca. Denis arbejder til daglig for vores samarbejdspartner, kooperativet PROCOCER, som leder af deres afdeling for teknisk assistance til medlemmerne. For det praktiske daglige arbejde står don Cándido Moreno, der er én af vore nærmeste naboer, og som har arbejdet med kaffe hele sit liv.

Det var en fornøjelse at se, at der blev taget godt hånd om kaffen, bl.a. er der sprøjtet for svamp og gødet, hvilket tydeligt kan ses med ny vækst. Med denne indsats regner vi med at komme nærmere målet om at udvikle vores projekt til et mønsterbrug, og det ser ud til, at det er de helt rigtige folk, der er sat på opgaven. Både Denis og Cándido går til opgaven med entusiasme.

 
Vi gennemgik kaffe-arealet nogle få dage inden plukkearbejdet gik i gang, og kunne konstatere, at høsten så ud til at blive tidlig, da mange af planterne havde grenene godt besatte med røde, modne bær.

På selve dagen, hvor plukkerne startede (29. november) havde vi lejlighed til at se den nyplukkede kaffe blive målt op og afskallet, og vi så en nyindkøbt maskine til at afraspe frugtkød blive taget i brug. På det tidspunkt var den nye vådmølle endnu ikke taget i brug, så arbejdet foregik hjemme hos don Cándido og hans familie.

Men vi så pladsen, der var ryddet og gjort klar til at installere vådmøllen (billedet nedenunder). Tanken er også at begynde med produktion af kompost i tilknytning til vådmøllen. Evt. kan vi tilbyde naboerne at købe kompost og sælge deres pulp. Der er stor efterspørgsel på økologisk gødning.

Denis har givet et estimat for høsten, som er på 16 quintales (á 46 kg). Vi glæder os naturligvis til at få kaffen til Danmark og smage på den!

I samråd med Denis er det besluttet at udvide plantagen med 2 manzanas (á 0,7 ha) kaffe til næste år. Hver manzana vil blive tilplantet med én varietet (sort), for at begynde at opbygge erfaring med forskellige sorter (vores nuværende kaffe er af syv forskellige sorter, som står meget blandet i plantagen, og derfor er det i praksis umuligt at separere dem under plukningen).

Se mange flere fotos fra vort besøg i Murra og El Doradito i galleriet her.

“Der er mange paralleller mellem kaffe og vin. Ligesom vinens smag afhænger af jordbunden og den efterfølgende behandling af druerne, er kaffens smag også helt afhængig af, hvor den er dyrket, og hvordan bønnerne derefter er blevet behandlet og forarbejdet. En Kenya-kaffe har sin helt egen sjæl med en frugtagtig smag, der er helt forskellig fra eksempelvis en fyldig Honduras-kaffe.”

Artiklen giver gode råd til, hvordan man får mest smag ud af sin kaffe, også selv om man brygger den på en almindelig kaffemaskine!

Artikelforfatteren er journalist og ornitolog Søren Skov, der undervejs i smagningen bliver henført til de steder hvor kaffen dyrkes:

I et splitsekund lukker jeg øjnene og er tilbage på Mount Kenyas skråninger, hvor kaffebuskene svajer mildt i vinden, mens de store sort-hvide næsehornsfugle adstadigt flyver forbi…

[...]nu føler jeg lige med et, at jeg er tilbage i Costa Rica og igen sidder på en café i Monteverdes tågeregnskov, hvor kolibrierne summer fra blomst til blomst, mens træerne rundt om caféen er dekorativt pyntet med eksotiske papegøjer og farvestrålende tukaner.

Ja, kaffe gør mange ting ved folk, og jeg kan kun opfordre til at læse hele artiklen!

Udbyttet blev ganske lavt i forhold til vore forventninger. Det gælder dog ikke kun på vores finca, at der blev høstet små mængder; i hele Nicaragua – og store dele af resten af Mellemamerika – har der været et stort fald i udbyttet denne høst. Det er normalt, at der efter et godt år (som det var 2007/08) sker en nedgang, men det har været ekstraordinært stort i denne høst, hvilket både vores Leonel og andre eksperter hævder skyldes mangel på regn i modningsperioden, se f.eks. denne artikel i El Nuevo Diario (på spansk! – her er den i Googles automat-oversættelse)… Vi regner bestemt med, at vi får flere sække til næste år!

Direktionen har valgt for denne første høst at hente den til DK med fly, hvilket giver en høj kilopris, men pga. forskellige omstændigheder har det været den bedste løsning.

Nu er vi så spændte på at få kaffen ristet, for at se om den kan leve op til den første prøve vi fik taget hjem før jul, der jo overgik alle forventninger.

Vi har fået foretaget en prøve i Nicaragua, som samlet giver 82 point ud af 100 mulige (hvilket klassificerer som “meget god”, men ikke er nok til “excellent”. Vores kaffe får topkarakter i renhed og ensartethed, mens jeg havde foretrukket at den lå lige så højt i smag. For de spanskkyndige er det muligt at studere prøve-arket her.

Men ét er en laboratorietest, noget andet bliver at få kaffen hjem og begynde at eksperimentere med forskellige ristninger. Jeg glæder mig i al fald!

Det var naturligvis med stor spænding at vi deltog i den arrangerede smagning med vores helt nye kaffe – ikke mindst da de fleste af vi selv end ikke havde smagt kaffen på forhånd. Så det føltes lidt som at kaste sig ud på dybt vand at stille op mod etablerede professionelle kommercielle foretagender!

Kaffesmagningen blev introduceret af Dansk Barristamester 2007, Lene Hyldahl. Hun gav en rigtig god indføring i det at lage smagsløgene tale i det hele taget, ikke kun når man smager kaffe; at prøve ikke af være forudindtaget, at lukke øjnene og smage efter.

Vores El*Doradito-kaffe stillede op mod kvalitetskaffer fra bl.a. Peter Larsen Kaffe, Farm Mountain Coffee og Ictus, og de ca. 60 fremmødte østjyder bedømte de enkelte kaffer. Alle kafferne deltog på lige vilkår, og blev brygget med 90-95 grader varmt vand i stempelkander.

Der var fem konkurrerende kaffer/virksomheder i alt. Det var tydeligt, at en stor del af de fremmødte “smagsdommere” var “aficionados“, mennesker som virkeligt gik op i god kaffe. Mange smagte bare en lille mundfuld, gik videre til næste bord, og kom senere tilbage for at smage endnu en gang.

De fik selvfølgelig også fortalt historien om Finca El*Doradito-anpartsselskabet, og jeg skal lade være usagt, om det også har indvirket på resultatet, men facit blev, at VORES KAFFE VANDT KONKURRENCEN!

Fra kenderne hørte vi, at det tydeligt kunne smages på vores kaffe, at den er nyplukket, hvilket skulle give en mere frugtagtig og sødlig smag. Nogle mente at kunne erkende en duft af hø i kaffen! Selv er jeg dårlig til at beskrive smag, men jeg oplevede tydeligt, at stempelkaffen ændrede karakter – og at smagsnuancerne trådte mere frem efter at den havde trukket i op mod 10 minutter. I starten anede jeg, hvad jeg vil kalde en parfumeret blomsteragtig smag, men efter at have trukket synes jeg til gengæld, at vores kaffe havde den balance mellem sødme, tørhed og syrlig frugtighed, som for mig karakteriser mellemamerikansk kaffe, når den er bedst.

Jeg må indrømme at jeg måtte knibe mig selv lidt i armen; jeg havde ikke ventet at vi havde en chance for at vinde sådan en konkurrence. En del af æren tilfalder naturligvis risteriet kaffeagenterne.dk, som må siges at have fået det bedst mulige ud af vores kaffe.

Og dette var de allerførste høstede bønner denne sæson, som dårligt nok har været underlagt en sortering. Man må formode, alt andet lige, at kvaliteten bliver endnu bedre, når høsten rigtigt kommer i gang, og vi kan levere et mere ensartet produkt.

Vi har grund til at være stolte over resultatet, synes jeg, og det er dejligt at få bekræftet, at der kan dyrkes kvalitetskaffe i El Doradito. Det giver megen “blod på tanden” i forhold til det videre arbejde med at udvikle kaffedyrkningen på vores finca og i Murra-området generelt – hvis der satses på kvalitet og en udsøgt behandling af kaffen igennem alle processerne, kan man få et produkt, der får englene til at synge…