Kaffe i kanten af tågeskoven, Finca El Jaguar, Jinotega, Nicaragua. Fra vort besøg i juli 2009.

Finca El Jaguar har siden vort projekt med Finca El*Doradito blev udtænkt været en af hovedkilderne til inspiration.
Fincaen er på ca. 100 ha, hvoraf de 20 ha er kaffe, resten er intakt tågeskov, beskyttet som privat reservat (anerkendt af det nicaraguanske miljøministerium).
Ejerne, Lili og Georges Duriaux–Chavarría, er stærkt engagerede i naturbeskyttelse, men vil naturligvis også gerne kunne dyrke en god kaffe.
På grund af de klimatiske forhold i området hvor fincaen ligger, er El Jaguar dækket af tåge nogle timer hver dag – og mange gange hele dagen. Lysintensiteten og fugtigheden tillader derfor ikke, at kaffen dyrkes under skyggetræer – ialfald ikke med et særligt stort skyggeareal. Derfor kan kaffen ikke certificeres under den i Amerika meget eftertragtede “Bird-Friendly” certificering (administreret af Smithsonian National Zoo). For meget skygge omkring kaffeplanterne ville betyde store problemer med svampesygdomme og formindsket udbytte.
I stedet har man på El Jaguar valgt at lade 80% af ejendommen ligge som skovreservat. Desuden indbyder Lili og Georges aktivt til, at eksempelvis biologi-studerende kan komme og lave feltstudier af biodiversiteten på fincaen, og der har de sidste 10 år foregået masser af spændende studier, som bl.a. har ført til, at området af BirdLife International er udpeget som Important Bird Area (én af 33).
Fincaen fungerer også som et (lille) hotel/økolodge, med to komfortable hytter og særdeles personlig betjening. Det er ikke noget masseturisme-sted, og det er absolut nødvendigt at reservere i forvejen. Til gengæld kan man være sikker på en engageret rundvisning og information om alle aspekter af kaffedyrkningen og naturbeskyttelsen.
Fincaen er certificeret efter Rainforest Alliance-programmet. I modsætning til hvad mange tror, er en Rainforest Alliance-certificering ikke ensbetydende med økologi, og på El Jaguar har man faktisk netop forladt den økologiske certificering, fordi det i praksis er meget vanskeligt at tilføre kaffen tilstrækkelig næring, hvis man dyrker efter rent økologiske principper.
I artiklen nævner Julie, at der i øjeblikket er mange kaffedyrkere i Nicaragua, som opgiver økologien, fordi kravene er blevet skærpet. Hun lover også at bringe mere information om emnet i en kommende blog-artikel.
På Coffee & Conservation er der en samlet oversigt over de fleste af de gængse certificeringsordninger (i USA).

Jeg fornemmer klart, at vi i Finca El*Doradito kommer til at forholde os til nogle af de samme problemstillinger, som man har måttet konfrontere på El Jaguar, både hvad angår proportionen af skyggedække over kaffen og økologi eller ikke økologi. Deres tilgang til turisme minder også om det, vi efterstræber. Jeg er sikker på, at El Jaguar også i fremtiden vil kunne inspirere os – og andre ligesindede – og det er herligt at en så læst hjemmeside som Coffee & Conservation har valgt at sætte fokus på dette fine sted.

Black-and-white Warbler, eller på dansk Sorthvid Sanger, er repræsentant for de amerikanske sangere, som der findes mange af, der trækker til kaffedyrkningsområderne i Mellemamerikas bjergskove. Mange af disse er mere kraftigt tegnede end de europæiske sangere (som indtager samme økologiske niche, men iøvrigt er de ikke beslægtede). De fleste af de amerikanske har også flotte farver, men i mangel på farver har Black-and-white Warbler til gengæld en flot zebra-stribet sorthvid fjerdragt, og en charmerende opførsel, idet den som en Spætmejse kan hoppe rundt allevegne i træerne, med hovedet ned eller op, på undersiden af grenene osv.

Black-and-white Warbler er mange steder endnu ret talrig på overvintringspladserne, som strækker sig over hele Mellemamerika og Caribien samt det nordligste Sydamerika, selv om overvågning på ynglepladserne i Nordamerika viser en vedvarende tilbagegang for arten. I historien på Coffee & Conservation fortælles, at undersøgelser med ringmærkning har vist, at hele 40% af sangerne vender tilbage til samme kaffefarm, hvor de én gang har overvintret. Det finder jeg ganske imponerende, i betragtning af at mange småfugle i denne størrelse har en meget kort levetid, men det understreger, at trækfugle er afhængige af at finde en intakt habitat, når de vender tilbage for at overvintre. Derfor er kaffefarme med mange skyggetræer af stor betydning for arter som Black-and-white Warbler.

(Fuglen på billedet er fotograferet på Cuba, men som nævnt er det altså også en art, jeg har set mange af på vores Finca El*Doradito).

Kalenderen er tilgængelig som .pdf-fil, som kan downloades her. Bemærk: det er en ret stor fil (25 MB), og den vil derfor tage lidt tid om at downloade. Man kan derefter selv udprinte filen, hvis det ønskes. Det bedste resultat fås, hvis man har adgang til en printer der kan printe til kanten af papiret.

Folderen er rettet mod nordamerikanske forhold, hvor der trods alt eksisterer en mærkningsordning for “Bird friendly” kaffe, men giver iøvrigt praktiske anvisninger på, fra hvilke områder der er størst garanti for, at kaffen er dyrket fuglevenligt – og mellem de seks lande, der er fremhævet, er selvfølgelig Nicaragua.

Til gengæld nævnes Costa Rica, Brasilien og Colombia som lande, der bør undgås (hvilket ikke skal forstås sådan, at der ikke dyrkes skyggekaffe i disse lande, det er blot ikke særligt almindeligt, og man bør sikre sig at det er tilfældet, hvis man køber kaffe derfra og gerne vil have god samvittighed)…

Kort med de foreslåede IBA-områder i Nicaragua – Murra-området indrammet med rødt.

Programmet har bl.a. til formål at – ud fra saglige kriterier – udpege de enkelte landes vigtigste fugle­områ­der, og hvis ikke områ­derne er under­lagt beskyt­tel­ses­foran­stalt­ninger i forvejen, så at udøve lobby-virk­somhed overfor landenes rege­ringer for at beskytte disse områder, eventuelt at etablere egentlige reservater.

Rapporten om fuglediversitet i skyggekaffeplantager, udgivet af MS og UNAG i 2003.

UNAG har aldrig rigtig brugt rapporten (som skulle hjælpe dem med at markedsføre kaffen som “bird-friendly coffee“), men det kan glæde mig, at den så i det mindste har fundet anvendelse på denne vis.

Der er i øjeblikket ikke oprettet reservater i Murra-området. Og jeg har ikke kunnet opspore, om BirdLife International har ophævet rapportens forslag til deres officielle liste – hjemmesiden om IBA-programmet i Latinamerika er ikke blevet opdateret i lang tid. Men der er ingen tvivl om, at vi i Finca El*Doradito Aps. kan bruge udpegningen som argument, når vi skal søge om at få vores jord registreret i det nicaraguanske miljøministeriums program for private reservater.

I første omgang er der nævnt nogle gode sider som omhandler kaffe og miljø-problematikken samt Wikipedia-leksikonopslaget om Nicaragua. Hen ad vejen vil vi tilføje flere.

Her vil jeg specielt henlede opmærksomheden på webloggen Coffee & Conservation, som er en guldgrube af baggrundsinformation og links om skyggekaffe-plantager som levested for fugle og dyr. Desuden er der nyheder om biologisk forskning på området, boganmeldelser, anmeldelser af miljøvenlig kaffe på markedet (det amerikanske), kommentarer til politik som har indflydelse på den økologiske bevægelse osv.
Siden er skrevet af en kaffeelskende ornitolog fra University of Michigan.

På Finca El Jaguar, en kaffefinca som ligger ca. 100 km syd for El Doradito-området i departamentet Jinotega, blev der i marts og maj 2006 afholdt et par workshops om potentialer og teknikker i udviklingen af fugleturisme i Nicaragua. Det er der kommet et par flotte rapporter ud af – rapport 1 og rapport 2.

Rapporterne er interessante ikke kun for det tekniske indhold, men de indeholder også flotte og inspirerende billeder – og så er de på engelsk!

Disse workshops blev afholdt som led i USAIDs bestræbelser på at “fremme økonomisk vækst via naturbeskyttede områder” i Nicaragua.

På lidt længere sigt er det vort mål at udvikle Finca El*Doradito til ikke alene et oplagt sted at besøge for den interesserede fugle/øko-turist, men også et sted som kan tilbyde kursusvirksomhed og workshops i stil med disse.

Men også i Costa Rica arbejdes der bevidst med at promovere skyggekaffe som begreb, og hjemmesiden fortæller meget pædagogisk om forskellen på sol- og skyggekaffe, og nævner også, at ikke al såkaldt skyggekaffe nødvendigvis indeholder de store naturværdier. Siden indeholder mange billeder som fortæller om det rige naturlige plante- og dyreliv, der kan være i en skyggekaffe-plantage, og det fortælles, at der i denne konkrete finca på blot 12 hektar er fundet ikke færre end 272 fuglearter, heraf er reden af en truet hønsefugleart fundet på fincaen som det eneste sted i verden!

Hjemmesiden er ikke noget teknisk eller layoutmæssigt mesterværk, men hvad gør det, når informationsindholdet er i orden!?
Siden er på engelsk.